Mandeldrik
Mandeldrik
Ingredienser
75 g mandler |
1 l vand |
1 knivspids salt |
1.5 tsk. agavesirup |
0.5 tsk. vaniljesukker |
Lækker mandeldrik, rund og mild i smagen.
Sådan gør du
Mandlerne sættes i blød i koldt vand i køleskabet natten over. (Har man en kraftig blender, er dette ikke nødvendigt).
Hæld vandet fra og skyl mandlerne.
Blend mandlerne i ca. 2 dl vand til de er helt findelte. Tilføj resten af vandet og blend det grundigt igen.
Sigt/pres det igennem en nøddemælkspose/stofklæde og tilføj salt, ahornsirup og vanilje.
Mandeldrikken hældes på flaske. Opbevares på køl. Omrystes før brug. Kan holde sig ca. 4 dage i køleskabet.
Tips & tricks
Mandelsmulderet kan bruges i bagværk eller frikadeller.