Mysli med banan og dadler
Mysli med banan og dadler
Ingredienser
2 l havregryn |
0.5 dl hørfrø |
0.5 dl sesamfrø |
0.5 dl solsikkekerner |
0.5 dl græskarkerner |
1 dl mandler |
1 dl hasselnødder |
2.5 dl kokosmel |
2 bananer, modne |
4 dl dadler |
0.5 tsk. salt |
1.25 dl vand |
1 dl rosiner |
Sød og sprød mysli, der er nem at lave.
Sådan gør du
Start med at blande havregryn, frø/kerner, hakkede nødder og kokosmel godt i en stor skål.
Kom herefter bananer, dadler, salt og vand i en blender og blend det til en ensartet masse. Denne masse blandes med havregynsblandingen. Brug evt. hænderne for at blande det rigtig godt.
Det hele kommes nu på bradepander i et lag, der maks er 2-3 cm højt.
Bages ved 120 grader varmluft i 1 time. Herefter drysses rosiner ud på hver bageplade og det bager 15 minutter mere.
Herefter slukkes ovnen og bradepanderne bliver stående i 3-4 timer eller natten over, mens det tørrer helt færdigt.
Kom myslien i tætte glasbeholdere.
Tips & tricks
Holdbarhed: 1-2 måneder
Nødder og frø kan blandes i, alt efter hvad du har i køkkenskabene
Har du tørrede aroniabær eller gojibær kan disse tilsættes sammen med rosinerne.