Regnbue wraps

Ingredienser

500 g søde kartofler
1 spsk. olivenolie
salt
200 g rødbeder
300 g edamamebønner
1 fed hvidløg
2 spsk. citronsaft
2 spsk. tahin
1.5 dl sojayoghurt
salt
1 håndfuld dild
150 g spinat
6 fuldkorns tortilla wraps

Lækre wraps med fyld i alle regnbuens farver - næsten da

Sådan gør du

  1. Skær sødekartoflerne i ca. 1 cm tykke skiver og pensel dem med olie. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 30 min. Efter bagning drysses de med salt og stilles til afkøling.

  2. Skræl og riv rødbederne groft.

  3. Edamamebønner optøs og blendes med hvidløg, citronsaft, tahin, planteyoghurt og salt til ensartet masse. Herefter tilføjes hakket dild.

  4. Skyl og tør spinaten.

  5. Lun wrapsene i ovnen eller på en pande.

  6. Smør wrapsene med edamamehummus og fyld dem med spinat, bagte søde kartofler og rødbeder.

  7. Wrapsene rulles stramt og der bindes 2 snore omkring (1/3 og 2/3 henne). Skæres over på midten.

Tips & tricks

  • Har du ikke sojayoghurt, kan dette udelades og i stedet tilføjes en lille smule vand.

  • Dilden kan udelades eller skiftes ud med andre krydderurter.