Småkager med valnødder og rosiner

Ingredienser

6 dl valnødder
0.75 dl hørfrø
1.5 dl boghvedemel
1 dl rosiner
1 tsk. vaniljepulver
0.25 tsk. salt
0.75 dl ahornsirup

Disse småkager er fyldt med sunde ingredienser og så smager de virkelig dejligt

Sådan gør du

  1. Hak valnødderne fint i en foodprocessor.

  2. Tilsæt derefter rosiner til valnødderne og hak dem.

  3. Blend hørfrøene på en kaffekværn.

  4. Derefter blandes alle ingredienser og de arbejdes godt sammen.

  5. Sættes på bageplade beklædt med bagepapir. Sæt dem med en ske, hvor dejen er trykket godt sammen. De trykkes flade med en gaffel eller en lille plasticbøtte, hvor størrelsen lige passer, med den størrelse man gerne vil have.

  6. Bages ca. 10 min. i ovnen ved 180 grader. Holdt godt øje med dem, for de brænder let på. Behøver ikke at være brune for at være færdige. De er bløde lige når man tager dem ud, men bliver sprøde, når de køler af.

Tips & tricks

  • Hvis det ikke rigtig vil hænge sammen, så tilsæt lidt mere ahorn sirup, men ikke for meget, for så kan de blive hårde.

  • Kan fryses

  • Fuldkorns speltmel kan bruges, hvis man tåler gluten

  • Kan også bruges som cookie dough i is. Pres den rå dej ned i en bøtte, skær den i tern og frys den ned. Når

    du har lavet den is, du ønsker, tilsættes cookie dough’en til isen, før den fryses.

  • Kan også bare spises lige fra fryseren, som konfekt tern.

  • For en fin lille småkage kan bruges en plasticbøtte fra King Fisher lakrids. Den er 5,5 cm i diameter og bunden buer lidt opad. Det går hurtigt at forme.

Relaterede opskrifter